Jobopslag

3F København søger 1 faglig sekretær til tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. november 2019.

Faglig afdeling i 3F København er opdelt i 4 team.
I team 2 (hotel & restauration, fastfood, Tivoli, Bakken og DFDS) mangler vi pt. 1 faglig sekretær. De primære arbejdsområder, der forventes varetaget, er arbejdet med Københavns store hotel og restaurationsområde.

De vigtigste arbejdsopgaver er følgende, men ikke udtømmende:

  • Rådgive og vejlede medlemmer f.eks. i forhold til løn og ansættelsesvilkår
  • Føre faglige sager (administrativ sagsbehandling herunder beregning mv.)
  • Forhandling af overenskomster, lokalaftaler m.m.
  • Organisering inden for det faglige område

Faglige kvalifikationer:

  • Erfaring med/kendskab til det faglige område
  • Erfaring med/kendskab til det fagretslige system
  • Kendskab og lyst til organisering og opsøgende arbejde
  • Erfaren IT-bruger
  • God til engelsk

Personlige Kvalifikationer:

  • Engageret og ansvarlig
  • Udpræget serviceminded
  • Lærevillig og videbegærlig
  • Selvstændig og initiativrig
  • Struktureret i sin arbejdsform
  • Kan indgå i et team og samarbejde ud fra kollektiv planlægning

Dette har værdi for dig:

  • Mangfoldigheden i det danske samfund er stor, derfor arbejder 3F København for ligestilling/ligebehandling i alle forhold, for alle medlemsgrupper af 3F København
  • Fagbevægelsen er et vigtigt element i at opnå et retfærdigt, tolerant og effektivt samfund
  • Hjertet sidder til venstre for midten

Ansættelsesvilkår:

Jf. fusionsgrundlaget og husaftale (se også www.3fkbh.dk).

Stillingen er uden øvre arbejdstid.

Ansøgning:

Send din ansøgning til ansoegning-kbh@3f.dk senest den 4. september 2019.

Samtale:

Der vil blive afholdt samtaler i uge 37.

Du kan læse mere om 3F København på vores hjemmeside: www.3fkbh.dk

 
id-5