Godt arbejde!

Danmark er bygget på godt arbejde. Godt arbejde betaler vores løn, barsel og pension. Godt arbejde betaler også for vores hospitaler og skoler og den uddannelse, der hele tiden gør os bedre.

Investér i uddannelse og opkvalificering

Om blot 5 år vil der være brug for 30.000 flere faglærte for at sikre Danmarks konkurrenceevne. Regeringen vil i samme periode spare over ½ mia. kr. på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.
Det hænger ikke sammen. ​Der er brug for investeringer, ikke nedskæringer. Det er godt arbejde at investere i uddannelse og opkvalificering.
Gode uddannelser ska​ber godt arbejde!

Trygheden skal tilbage

Men løn- og arbejdsforhold skal være i orden, for at vi kan levere godt arbejde. Vi skal kunne bruge vores evner og faglighed. Vi skal have tryghed, ansvar og muligheder i jobbet for at kunne skabe værdi.

Stop ræset mod bunden!

Vi bliver ikke rigere af et lønræs mod bunden. Vi bliver ikke bedre af at skulle levere det hele på den halve tid. For dårligt arbejde, lav løn og ringe arbejdsforhold skaber mindre værdi og vil kun gøre os fattigere.

Fremtiden bygger på godt arbejde

Ordentlige løn- og arbejdsforhold er afgørende for, om vi kan levere det gode arbejde, som Danmark skal leve af.

Derfor sætter vi i 3F fokus på godt arbejde - og vi har brug for din hjælp!

 

 
id-6